ForsideVejr og atmosfæreTemaforside: SkyerEndnu flere professionelle skytyper

Endnu flere professionelle skytyper

For meteorologer er det ikke nok med 10 forskellige skytyper. De arbejder med ikke mindre end 27 slags, og man bruger et særligt symbolsæt til at kommunikere om skyer på internationalt plan. 

I det meteorologiske univers har man også inddelt skyerne i lave, mellemhøje og høje formationer, men dertil har man igen inddelt hver gruppe i 9 typer.

Hver har et meteorologisk symbol og en kode, der udveksles internationalt sammen med andre vejrparametre.

Skysymboler og kode

I den meteorologiske verden inddeler man skyerne i lave, mellemhøje og høje skyer, der hver for sig igen er inddelt i 9 typer. Det giver i alt 27 forskellige typer.

Inden for meteorologien indgår symbolerne i en såkaldt ”vejrprik”. Det er så at sige er meteorologernes hemmelige interne kodesprog.

Vejrprik og tabel over skysymboler

Synoptiske (samtidige) målinger af vejret kommunikeres verden over mellem de forskellige meteorologiske organisationer mange gange hver dag. Alle oplysninger lagres i databaser og indtegnes på vejrkort som symboler, såkaldte ”Vejrprikker”. For de uindviede kan dette være et noget kaotisk skue, men den rutinerede meteorolog kan hurtigt danne sig et overblik over et stort område og få et godt billede af vejrsituationen. I figuren ses de vigtigste af de vejrsymboler, der kan optræde på et vejrkort, og skysymbolerne kan genkendes i tabellen ovenfor.

Nu bliver det først komplekst

Til klassifikation af skyerne er det dog nødvendigt at have yderligere en række arter og typer, der sammen med supplerende kendetegn kan give en mere fyldestgørende beskrivelse af skyen.

I de næste temasider er der nævnt en række forskellige arter, typer, supplerende træk, underordnede skyer, moderskyer og eksotiske skyer.

Alle disse kendetegn, karakteristika og træk kan hægtes på klassifikationen og gøre skynavnet til en lang affære som fx cirrus spissatus cumulonimbus genitus (se CH3). På mere normalt dansk er det sådan set bare nogle høje cirrusskyer, som har amboltform og er dannet af resterne af bygeskyer. Hvor svært kan det være?

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 3. juli 2018
 

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.