ForsideVejr og atmosfæreTemaforside: Pollen - en luftbåren plageVarsling af pollen

Varsling af pollen

Siden 1981 er der i pollensæsonen udarbejdet daglige varsler for birk, græs og bynke for København og fra 1983 også for Viborg.

For en normal sæson er 70-80 procent af prognoserne korrekte, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, når man tænker på de mange komplicerede og til dels ukendte processer, der er bestemmende for koncentrationerne.

Forudsigelse af pollen er i første række baseret på de allerede målte pollenkoncentrationer kombineret med en vejrudsigt med hovedvægten lagt på forudsigelse af maksimumtemperatur, skydække og nedbør.

Pollenart

Få

Moderat

Mange

Birk

< 30

30 - 100

> 100

Græs, bynke

< 10

10 - 50

> 50

Varslingsgrænserne for hvordan de daglige varsler skal tolkes.

Hvordan måler man pollen?

Pollen i luften bliver fanget af en speciel pollenfælde af mærket ’Burkard 7-day Recording Volumetric Spore Trap’.

Fælden suger konstant luft ind, der svarer til 10 l pr. minut igennem en smal åbning, som sidder i siden af fælden. Den ligner mest af alt en støvsuger med haleror, der kan dreje i vinden.

Pollenfælden har enten mulighed for at indsamle pollen og svampesporer på en strimmel tape monteret på en tromle (1-7 døgn) eller direkte på et objektglas (24 timer). Begge dele styres af et lille urværk i fælden, som sikrer at tromle eller glasplade bevæger sig 2 mm i timen.

Strimlen med tape eller glaspladen smøres med en silikoneopløsning, så pollen, sporer og andre partikler, der suges ind over det eksponerede område, sætter sig fast.

Manuelt pollenarbejde

Pollenfælden tømmes på præcist samme tidspunkt (kl. 13) hver dag - eller op til hver syvende dag.

I pollensæsonen tømmes fælden dagligt, mens den kun tømmes en gang om ugen i udkanten af sæsonens forløb.

Normalt får pollenfælden en pause i november og december, hvor der ikke er pollen i luften, men hvis det er en meget mild vinter, bliver den sat i gang igen.

Når pollenfælden er tømt, indlejres indsamlingerne med gelatine tilsat farvestoffet fuchsin, som farver pollenkornene lyserøde og dermed gør dem lettere at se. Herefter kan pollentællerne gå i gang med at identificere og tælle antallet af de forskellige pollen.

Pollenfælde på taget af DMI

Pollen til pollentællingerne bliver fanget i en pollenfælde som denne, der står på taget af DMI's bygning på Lyngbyvej i København. Foto: DMI.

Kvinde tæller pollental i mikroskop

Pollentælling er fortsat en opgave, der bliver udført manuelt. Foto: Astma-Allergi Danmark.

Tællingerne foregår under mikroskop efter internationale standarder. Hver enkelt glasplade eller strimmel tjekkes, og antallet af pollen bestemmes og tælles manuelt.

I målingerne registreres 23 forskellige pollengrupper. For målestationen i København registreres desuden to skimmelsvampeslægter.

På Astma-Allergi Danmark hjemmeside kan du finde mere information om pollenmålingerne. Her kan du også se resultaterne af pollenmålinger, som i sæsonen offentliggøres som 'Dagens pollental' for de seks mest allergirelevante pollegrupper og 'Dagens svampesporeniveau' for de to typer svampesporer.

I samarbejde med biolog Karen Rasmussen, leder af Astma-Allergi Danmarks pollentællinger

Temaansvarlig DMI-kommunikation

Opdateret 28. maj 2018

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.