ForsideVejr og atmosfæreTemaforside: Lyn og tordenLynstatistik

Lynstatistik

Lynstatistik fortæller interessante ting om fordelingen af lynnedslag. Antallet varierer nemlig med årstiden, og nogle landsdele får om sommeren flere lynnedslag end andre.  

Den ældste statistik for lynforekomst i Danmark dækker perioden 1965-1978 og er udarbejdet på grundlag af de gamle lyntællere. De 21 tællere, der blev anvendt i sommerhalvåret, talte i gennemsnit 1.130 lyn pr. år.

Dette tal har kunnet omsættes til et landsgennemsnit på ca. 1 lynnedslag pr. km2 pr. år. Dette tal – der i mange år har været brugt som en tommelfingerregel i forbindelse med vurdering af lynnedslagsrisiko i Danmark – har efter introduktionen af de moderne lynpejlesystemer vist sig at være for højt.

Lynstatistik fra 1965-1979

Den ældste statistik fra 1965-79 baseret på 21 lyntællerstationer viste, at der på landsplan var ca. 1 lynnedslag pr. km2 pr. år. Tallene på kortet er gennemsnitstal for hver lyntællestation over en årrække. Kilde: DMI.

I de nyere lynstatistikker fra 1991-2000 er landet opdelt i enhedsarealer på 1.000 km2. Den årlige lynnedslagstæthed opgøres som det årlige gennemsnit af lokaliserede lynnedslag i hvert enhedsområde.

Den årlige variation i nedslagshyppighed er meget stor. Det hænger sammen med, at en anseelig del af det samlede antal registreringer stammer fra nogle ganske få, men meget intense tordenvejrs-situationer.

Den hidtil største tæthed (i perioden 1991-2000) er op imod 2.000 lynnedslag pr. 1.000 km2 registreret i Nyborgområdet i 1994. Det høje tal stammer primært fra et kraftigt tordenvejr den 29. juni 1994. Den hidtil laveste intensitet er under 10 pr. 1.000 km2 ved Anholt i 1992.

Lynpejlingerne bekræfter i øvrigt den hidtil gældende opfattelse, at den sydvestlige del af landet, specielt Sønderjylland, er den del af Danmark, hvor risikoen for lynnedslag er størst.

I perioden 1991-98 blev omkring 5 % af lynnedslagene i Danmark (8-13 °E,54,6-57,7 °N) registreret i maj, omkring 85 % i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5 % i september og de resterende ca. 5 % i de kolde måneder fra oktober til og med april.

En nylig undersøgelse over perioden 2002-2010 konkluderer, at lynaktiviteten kulminerer i perioden fra juni til august, hvor 76 % af lynene registreres.

Gennemsnitligt antal lynnedslag pr. år for 1991-2000

Gennemsnitligt antal lynnedslag pr. år for perioden 1991-2000. Farvekoden viser antal lynnedslag pr. 10 km2 pr. år. Gennemsnittet for hele området er ca. 0,25 lynnedslag pr. km2 pr. år. Kilde: DEFU.

De fleste udladninger ses generelt i juli og august. Blot 0,55 % registreres fra december til februar, og der er ingen forskelle på landsdelene.

Om sommeren ses lynaktiviteten oftest om eftermiddagen, mens der ikke er nogen forskellen henover døgnet om vinteren.

Den gennemsnitlige styrke af lynudladningerne tenderer til at være størst uden for sommerperioden, og der er ingen sammenhæng mellem positive lyn og årstid.

Det pointeres dog i undersøgelsen, at statistik over korte perioder giver en vis usikkerhed i konklusionerne (kilde: Statistisk analys af blixtdata för Danmark 2002-2010. Kandidatarbete i meteorologi. Københavns Universitet 2011. En dansk sammenfatning ses her: En statistisk analyse af danske lyndata 2002-2010, Vejret 130 side 35-41, 2012).

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 27. juni 2018
 

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.