Midt på ugen faldt temperaturen, idet kolde vinde fra nord satte kursen mod Danmark. Vejrskiftet markerede sig i nat, hvor temperaturen nåede ned under det skelsættende nulpunkt. Koldest blev det i Isenvad i Midtjylland, hvor temperaturen nåede ned på 1,3 graders frost.
Ifølge vagtchef Klaus Larsen var det 'perfekte' vejrforhold, der gav udslag i meget lave temperaturer.
”Den først nattefrost er som regel kun lokal” fortæller Klaus Larsen og fortsætter: ”Svage vinde og få skyer er den ideelle måde, at sende temperaturen ned på - og på udsatte steder til ned under frysepunktet. Rimfrost kan dog være mere udbredt, da temperaturen ofte er lidt lavere helt nede i græshøjde.”
Natten til fredag er dermed sæsonens første nattefrost målt i to meters højde ved en af DMI's vejrstationer.
Tidligste frost i 15 år!
Kigger vi på perioden 2006 til 2020, falder den første nattefrost i gennemsnit den 6. oktober, og i lyset af at vi skal hele 15 år tilbage for at finde årets første nattefrost så tidligt på sæsonen, er sæsonens første nattefrost tidligt på færde i år.
Det ses i øvrigt, at det ofte er Midtjylland, der er først får de temperaturer.
Af Herdis Preil Damberg
18. september 2020.