Torsdagens blæst lægger op til stormsæsonen

Gårsdagens blæsevejr skrev sig ikke ind på DMI’s officielle stormliste, selvom surferne havde en glad dag. Men nu er sæsonen åbnet. Orkaner og stærke storme på vore breddegrader er næsten altid forbundet med de voldsomme lavtryk, som hører vinterhalvåret til – i den meteorologiske bog perioden fra oktober til marts. Og statistisk set er det ved at være lang tid siden, en rigtig storm har hylet.

Surfere ved kysten

Kassevognene er stuvende fulde af gear til windsurfernes topsæson, men tager man samfundsbrillerne på, er storm en ganske alvorlig og dyr affære. Foto: Michael Boisen

På trods af middelvindhastigheder på op til 24,1 m/s på Røsnæs i Kalundborg Kommune og vindstød tæt på orkanstyrke – 29,9 m/s ved Hirtshals i Hjørring kommune – kan torsdagens blæsevejr ikke klassificeres som et klasse 1 blæsevejr på DMI’s stormliste.

Kriteriet er nemlig, at mindst 10 procent af Danmarks kystområder skal være ramt af 10 minutters middelvindhastigheder på mellem 21 -24,5 m/s, og det skete ikke. Det var kun mindre område langs den jyske vestkyst og det vestligste af Vestsjælland, hvor det var tilfældet.

Sidst Danmark blev ramt af et klasse 1 blæsevejr var 12. marts 2020, hvor det ganske blæsende lavtryk Laura passerede landet. 

Stormsæsonen regnes fra oktober til marts, vinterhalvåret, også selvom sommerhalvåret også kan byde op til dans i bølgerne. Dog langtfra så ofte, for der bliver ikke hældt ’benzin’ på stormenes motor lige så hyppigt i sommerhalvåret.

Definitionen på en storm
Storme i Danmark er siden 1891 blevet opdelt i fire klasser afhængigt af deres styrke.

Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 21 -24,5 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).

Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,6 -28,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)

Læs mere om admiral Beauforts vindstyrkeskala her.

Krig mellem luftmasser
Kort fortalt opstår storm på vores breddegrader, fordi atmosfæren domineres af store temperaturforskelle, typisk kold luft fra nord og varm luft fra syd.

Den varme luft tvinges til vejrs og erstatter den koldere luft der. Fordi varm luft vejer mindre, falder trykket. Fronter dannes, hvor de kolde og varme luftmasser støder sammen. En forstyrrelse (hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring lavtryksområdet.

Jo større temperaturforskellen mellem den kolde og den varme luft er, des kraftigere vil lavtrykket kunne blive – med stærke vinde, som hurtigt kan blive skæbnesvangre.

Da temperaturforskel er en del af lavtrykkets ’benzin’, ser vi flere stærke lavtryk om vinteren. Lavtrykkenes udstrækning er gerne flere millioner kvadratkilometer.

Den danske stormliste
På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 192 storme og orkaner over Danmark – cirka 15 for hvert årti.

Stormlisten finder du her.

Stormene er altså opdelt i kategorierne 1 til 4, hvor 4 er på den allerøverste hylde.

Der optræder 30 klasse 3 og klasse 4 storme siden 1891 på den danske stormliste (17 klasse 3 og 13 klasse 4).

Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 130 år, DMI har registreret dem.

Den seneste kategori 4-storm på listen er Bodil, der hærgede 5.-6. december 2013. Historien om ’Bodil og det beskidte dusin’ er en længere sag, som du kan læse her.

Du finder en samlet oversigt over danske storme i faktaboksen herunder.

Allan og Bodil var de første med navne
Den første storm med et officielt dansk navn er Allan i 2013. Tidligere blev stormene omtales som f.eks. ’Ulvsund-stormen’ eller ’julestormen’, men at vi siden Allan er begyndt at navngive vores storme er der en forklaring på.

Flere af vores nabolande navngiver individuelt stormlavtrykkene, som kommer til at hedde noget forskelligt i de lande, de hærger. Det betyder, at der kan opstå uklar kommunikation om vejrfænomener, som potentielt kan være farlige.

Et eksempel på misforståelserne er 28. oktober 2013, hvor hele tre storme tilsyneladende satte kurs mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone. I virkeligheden var det én og samme storm, blot individuelt navngivet af England, Tyskland og Sverige. Alle tre navne figurerede i danske medier med nogen forvirring til følge.

Efterfølgende besluttede daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard at DMI fremover skal navngive danske storme. I samme ombæring døbte han posthumt stormen 28. oktober Allan.

Med Allan på plads var det næste navn på listen et pigenavn. Det fik DMI’s medarbejdere lov til at stemme om på baggrund af fem forslag. Bodil vandt, for navnet var dansk og tilstrækkelig brugt til at personer med navnet skulle føle sig særligt udskammet – f.eks. hed færre end 400 Beate, mens flere end 13.000 hed Bodil.

Efterfølgende har DMI opstillet nogle kriterier for stormnavne, der er med til at bestemme, hvilke navne som kommer i spil. Navnet skal være: Kort, så det fungerer i mediernes overskrifter, nemt at udtale og nemt at stave.

Navnet skal desuden fungere godt som #hashtag på de sociale medier. ’Lykke’ ville f.eks. ikke være et særligt smart valg, fordi det også betyder noget andet.

Og som i eksemplet med Bodil og Beate, så må det heller ikke være for sjældent eller specielt.

DMI har endnu ikke har fået én eneste klage fra en navnesøster eller -bror til en storm. Måske synes danskerne snarere, at stormnavnene giver kraft. I 2015 fik flere babyer navnet ’Bodil’ end på noget tidspunkt de seneste 20 år.

Kaos uden navne
Efter stormen Bodil i december 2013 evaluerede DMI navngivningen.

Ud fra kriteriet om, at DMI gerne entydigt ville udpege det lavtryk, vi talte om, så var ’Bodil’ er succes. Ingen var i tvivl om, hvad medierne eller meteorologerne mente, når Bodil blev bragt på banen.

I januar 2015 stod navngivningen så sin endelige prøve, da stormene Dagmar og Egon ramte landet med blot halvandet døgns mellemrum.

For første gang nogensinde overlappede varslede for to danske storme. Det ville formentlig have været et kommunikativt kaos uden navne, så i den situation var DMI lykkelige for navngivningen.

Nordisk koordinering
Hvis en kommende storm blæser videre fra Danmark videre til Sverige, som både Allan og Bodil gjorde, så bruger de svenske meteorologiske myndigheder samme navn som i Danmark.

Hvis svenskerne eller nordmændene omvendt varsler og navngiver først, så følger DMI deres navngivning.

Det gjorde sig gældende med ’Alexander’ i december 2014, ’Ole’ i februar 2015 og sidst ’Urd’ i december 2016.

Efter de meget store storme Allan og Bodil er Carl (marts 2014), ’no name’ (januar 2015), Dagmar (januar 2015), Egon (januar 2015), Freja og Gorm (november 2015), Helga (december 2015), Urd (december 2016), ’no name’ (januar 2017) “no name’ (september 2017), ’Ingolf’ (oktober 2017), ’Johanne’ (august 2018), ’Knud’ (september 2018), ’Alfrida’ (januar 2019) og ’no name’ (december 2019), 3 x ’no name’ (februar 2019) og ’Laura’ (marts 2020) kommet på stormlisten.

Kommende storme
Kommende storme er allerede døbt et stykke ud i fremtiden, men meldes først ud, når kriteriet for navngivning er overskredet – indtil videre er det ’varsel om storm for dansk landområde’.

Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at navnet – hvis det var offentligt kendt – kunne klistres på lavtryk, der alligevel ikke endte som storme i Danmark. Det ville helt bestemt give forvirring.

Vi nærmer os nu oktober 2021, og det er efterhånden et lang tid siden en storm sidst ruskede i Danmark.

Faktisk er der ikke landet et blæsevejr på den danske stormliste siden Laura 12. marts 2020. Det er 561 antal dage siden.

Grafik storm Danmark 1890-2021

Grafikken viser, hvornår stormene (klasse 2-4) har ramt Danmark siden 1890. Det fremgår tydeligt, at stormene langtfra indtræffer med jævne mellemrum. F.eks. var der kun en enkelt storm i 1940’erne, mens Danmark var ganske velbesøgt af storme i 1970’erne og ind i 1990’erne. I de 130 års analyserede storme ses ikke umiddelbart en systematisk tendens til, at antallet af storme er stigende eller faldende.

Så tit stormer det
Ud over styrken på vinden ser man også på den dominerende vindretningen, når stormen peaker og om udbredelsen er regional (mellem 10 og 30 procent af de kystnære områder) eller national (over 30 procent af de kystnære områder).

Fraregner man de stormlignende blæsevejr fra klasse 1, ser statistikken sådan her ud for klasse 2-4:

Stormklasse 1
Antal storme pr. 10 år: 8,2

Stormklasse 2
Antal storme pr. 10 år: 3,7

Stormklasse 3
Antal storme pr. 10 år: 1,3

Stormklasse 4
Antal storme pr. 10 år: 1,0

Stormklasse 2-4
Antal storme pr. 10 år: 6,0

Der går altså ca. 2,7 år mellem en klasse 2 storm, 7,7 år mellem en klasse 3 storm og hele 10,1 år mellem en klasse 4 storm. Klasse 1 blæsevejr forekommer med ca. 1,2 års mellemrum.

Sidste gang, vi havde storm i Danmark, var 27. december 2016 (klasse 2), så det er nu 4,7 år siden. Skal statistikken overholdes, bør vi derfor snarest få en ny storm, men sådan kan man heldigvis ikke se på det.

Storme kommer nemlig ikke med jævne mellemrum. Den korteste periode mellem to storme er én dag. Den længste stormpause i Danmark så vi i årene 1993 til 1999, hvor der var over 2.500 dage i træk uden storm.

Kigger vi kun på de stærkeste storme (klasse 4) forekom den seneste (Bodil) 6. december 2013. Kun 39 dage før, 28. oktober 2013, hærgede en anden klasse 4 storm, nemlig Alan!

Der er nu gået 7,8 år siden den seneste klasse 4 storm, så her ligger vi stadigvæk under det statistiske gennemsnit.

Faktaboks | Danske storme

25.-26. december 1902: Julestormen rammer mange steder i landet med vindstød fra vest på over 35 m/s. Stormen koster mindst fire menneskeliv, forliste skibe, sammenstyrtede huse og betydelige oversvømmelser. (Regional storm/orkan kategori 4).

23.-24. oktober 1921: Ulvsund-stormen, som rasede fra nordlig retning, bliver især kendt, fordi dampskibet S.S. Ulvsund forliser under sejlads mellem København og Nakskov, og de 20 personer om bord drukner. (Regional storm/orkan kategori 4).

17.-18. oktober 1967: Vestenstorm, som resulterer i skader på hangarer og fly i Kastrup, ved Hanstholm undsættes et skib i stormen, og op mod trekvart million træer vælter. Skaderne opgøres til ca. 50 millioner kroner. (Regional storm/orkan kategori 4).

3. januar 1976: Orkanlignende storm fra vest rammer det sydvestlige Jylland. 20.000 mennesker evakueres fra områderne omkring Ribe og Tønder af frygt for stormflodsoversvømmelser. Flere fiskere frygtes druknet. Der bliver enighed om at bygge fremskudte diger ved vestkysten. (Regional storm/orkan kategori 4).

24.-25. november 1981: En fuld orkan rammer det meste af landet fra vest. Der måles vinde over 40 m/s. Digerne gennembrydes af vand i Sønderjylland, hvor vandet steg fem meter over normal vandstand. Mindst én person omkommer i Nordsøen. Skaderne vurderes at koste over 100 mio. kr. at udbedre. (National orkan kategori 4).

18. januar 1983 og igen 13. januar 1984: Begge år optræder regionale vestenstorme i den voldsomste kategori 4.

I 1990 rammer to kategori 4 storme fra henholdsvis sydvest og vest 26. januar og 26. februar. (Regional storm/orkan kategori 4).

9. januar 1991: En stærk vestenstorm rammer. I Vestjylland varsles stormflodsberedskab, og der sker omfattende oversvømmelser bag digerne, fordi Ribe Å og Kongeåen går over deres bredder. En fisker mister livet. (Regional storm/orkan kategori 4).

3. december 1999: I decembermørket hyler den hidtil voldsomste orkan registreret i Danmark. Den kommer fra vest og fører til ødelæggelser for i omegnen af 13 mia. kr. Mindst seks personer omkommer. Uvejret falder sammen med en af årets store julefrokostdage, så mange mennesker vakler rundt i Københavns gader blandt knuste tagsten og nedfaldende kobberplader fra Christiansborg. (National orkan kategori 4).

28. oktober 2013: Allan, en kraftig sydvestenstorm, rammer den sydlige del af landet med rekordstore vindstød. Der bliver målt vindstød på 53,5 m/s (ca. 193 km/t). Mindst to personer omkommer. Ødelæggelser for ca. én mia kr. (Regional storm/orkan kategori 4).

5-6. december 2013: Bodil, en orkanagtig norvestenstorm rammer Danmark. Bodil dækkede et større område og ’hang’ længere over Danmark end Allan. Der var store oversvømmelser mange steder. (Regional storm/orkan kategori 4).

John Cappelen og Mikael Scharling, klimatologer
DMI Kommunikation
24. september 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram